• FAKTA: Paragraf i Grundloven kan opløse foreninger

    Source: BDK Borsnyt / 22 May 2024 05:16:44   America/New_York

    Politiet har onsdag besluttet at nedlægge et midlertidigt forbud mod rockerklubben Bandidos MC i Danmark. Nu skal Retten i Helsingør afgøre, om forbuddet er lovligt og stemmer overens med Grundloven. Her kan du blive klogere på loven: * Grundlovens paragraf 78 giver folk ret til at samle sig i foreninger, som har et lovligt formål - eller øjemed, som det hedder i loven. * Men man kan opløse en forening eller en gruppe, hvis der er beviser for, at foreningen har et ulovligt øjemed. * Netop dette gjorde sig gældende, da Højesteret besluttede endegyldigt at opløse banden Loyal To Familia (LTF) i september 2021. * Højesteret fandt, at LTF måtte anses for at være en forening, og at banden havde begået omfattende og alvorlig kriminalitet. På det grundlag besluttede man at opløse banden. * Paragraffens stk. 2 indeholder desuden en bestemmelse, hvor foreninger, som søger at opnå deres formål gennem vold, kan opløses. * Den blev i brugt i by- og landsret i LTF-sagen, men Højesteret tog ikke denne bestemmelse i brug, og ingen forening er nogensinde blevet opløst efter den bestemmelse. Kilder: Københavns Politi, Retsinformation og Ritzau. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/samfund/fakta-paragraf-i-grundloven-kan-oploese-foreninger
Share on,